Velkommen til min mini-fotoguide i marsvinefotografering

Allerførst vil jeg gerne lige pointere, at jeg IKKE er uddannet fotograf, men at guiden er lavet som udgangspunkt i mine egne erfaringer, og inspireret udfra billeder set på internettet, med ideen om at få de bedst mulige billeder med mindst mulige udgifter.

Personligt elsker jeg at kigge folks billeder, både for hyggens skyld, men bestemt osse for at kigge salgsdyr… uanset om jeg er på udkig efter en ny gris eller ej – billeder sælger altid, specielt gode billeder.
Med jævne mellemrum støder man så på… ahem.. knap så gode billeder. Det kan være belysning, uskarphed, underlig stilling for marsvinet og meget andet godt.
Da det absolut KAN være noget af en opgave at få taget gode billeder at præsentere sine marsvin med, så tænkte jeg at måske et par gode tips kunne hjælpe.
Det er nemlig pænt kedeligt at man f.ex. ikke får nogen købere til en lækker sag, fordi billedet får den til at ligne en død karklud.
Fotoguiden er så en lille hjælper til hvordan man kan tage bedre billeder, hvor jeg har prøvet at tage højde for det meste. Har jeg misset noget, så giv mig gerne et tip.
Mine kiksede billeder, er at finde i Upsgalleriet, hvor jeg osse beskriver hvad hulen der gik galt for mig på hvert billede.

Jeg håber at I finder siden fornøjelig, og at der er et guldkorn eller to at tage med herfra.

Luk menu