Hvis vi holder os til præsentations- og/eller salgsbilleder, så er det en klar fordel, hvis marsvinet præsenterer sig så godt som muligt, og altså ligner det på billedet som den gør i virkeligheden. I upsgalleriet er der bl.a. et billede af min gyldne satin, som jeg fik ‘høvl’ af opdrætteren for. Udover at hun sidder på en blomstret hynde, så har stoleryggen tremmer. øjet er sådan indrettet, at det søger hen hvor der ligesom sker noget – og hvis man laver uro i baggrunden på marsvinet, er det ikke længere marsvinet man ser. Det er selvfølgelig fint nok, hvis det man gerne vil vise, er mormors 200 år gamle håndquiltede tæppe, hvor der helt tilfældigvis sidder et marsvin på – men det er knapt så optimalt, hvis man nu prøver at vise sit salgsdyr *G*
Min gamle webdesignlærer prøvede ihærdigt at indprente os, at vi skulle prøve at få fokus flyttet hen på det, som vi i virkeligheden gerne vil vise frem. Som eksempel findes der stadig hjemmesider med SÅ larmende baggrunde i farver og mønstre, at man får helt ondt i øjnene af dem, og slet ikke får set hvad hulen siden indeholder. Så frem med svinet i fokus!
Det gøres ved at give det en roligere baggrund.. helst ensfarvet. Om man så bruger et gammelt uldtæppe, et håndklæde eller mat fløjl, det gør nok ikke helt så meget igen. Men bruger du f.eks. et lagen eller andet glat stof, så pas på med farven. Det kan reflektere så meget af en blitz, at man igen ikke får set marsvinet – så hellere et ensfarvet badehåndklæde.
Jeg er selv sådan indrettet, at hvis salgsbillederne ikke er forholdsvis gode, så henvender jeg mig med stor sandsynlighed slet ikke – jeg vil gerne ‘se’ dyret, før jeg bliver interesseret nok til at kontakte opdrætteren. Min interesse bliver så netop vakt, ved at se lækre vellignende billeder, både i skarphed og farve.